Leveringspolitik

Levering

Vi pakker din ordre med omhu og sender den hurtigt afsted. Hvornår den når frem, og hvad den koster, afhænger af hvad du har købt, og hvor den skal hen. En håndklædekrog og en palle fliser rejser ikke på samme måde.

Sådan sender vi

Mindre varer som armaturer, tilbehør og spejle sender vi med GLS til hele Danmark. De er typisk hos dig inden for 5-10 hverdage. Når pakken er afsendt, får du et track & trace-nummer, så du kan følge den hele vejen, og du vælger selv, om den skal til en pakkeshop eller helt hen til døren.

Større og tungere varer som fliser, badmøbler og store spejle leveres på palle med fragtmand, også til hele Danmark. Leveringstiden er her ca. 10-20 hverdage. Fragtmanden ringer til dig inden levering, så I kan finde en dag, der passer. En vigtig detalje: palle-levering sker til kantstenen ved nærmeste faste vej. Chaufføren bærer ikke varerne ind eller op ad trapper, så hav gerne en ekstra hånd klar til at tage imod.

Bor du i Storkøbenhavn eller Nordsjælland, kan du vælge, at vi selv kører ud med din ordre, også de tunge varer. Det er tit både hurtigere og billigere end fragtmand, og du møder en fra vores eget hold ved døren. Vi aftaler et tidspunkt, der passer dig.

Fragtpriser

Fragten følger ordrens størrelse, så du betaler efter, hvor meget du køber. I Danmark ser det sådan ud:

  • Ordrer under 1.000 kr: 55 kr
  • 1.000 til 5.000 kr: 179 kr
  • 5.000 til 10.000 kr: 499 kr
  • Over 10.000 kr: gratis fragt

Den endelige fragtpris vises altid ved checkout, før du betaler, og der er ingen skjulte gebyrer.

Sender I til udlandet?

Ja. Vi sender til hele EU og en række lande uden for EU. Fragten beregnes automatisk ud fra ordrens størrelse og leveringsland og vises ved checkout, før du betaler. Told og eventuelle lokale afgifter uden for EU er ikke inkluderet.

Levering til EU-lande Vi leverer til alle EU-lande. Leveringstiden er typisk 10-20 hverdage afhængigt af destination og varetype.

Fragtpriser til EU beregnes ud fra ordreværdi:

  • 0 – 999 DKK: 149 DKK
  • 1.000 – 4.999 DKK: 399 DKK (inkl. forsikring)
  • 5.000 – 9.999 DKK: 899 DKK (inkl. forsikring og særlig håndtering)
  • 10.000 DKK og derover: 1.499 DKK (inkl. forsikring, særlig håndtering og hvidehandskebæring)

Når din ordre er på vej

Du får en ordrebekræftelse på mail med det samme og en besked igen, når ordren bliver sendt afsted.

Kig din ordre igennem, så snart den ankommer. Det gælder især fliser og andre skrøbelige ting. Opdager du en transportskade, så tag et billede og skriv til os med det samme, gerne mens fragtmanden stadig er der. Det sker sjældent, men når det gør, vil vi gerne høre det hurtigt, så vi kan finde en løsning.

Bliver din ordre forsinket, fordi en leverandør eller fragtmand driller, hører du det fra os. Du skal ikke selv holde øje.

Har du spørgsmål?

Tvivler du på noget, før eller efter dit køb? Skriv til shop@baderum.com eller ring på +45 32 42 84 00. Vi er rådgivere, ikke sælgere, så spørg endelig.